Børnekærets forældre har valgt madordning til.
Børnene skal tilbydes sund og varieret kost, som sikrer en jævn forbrænding dagen igennem, hvilket giver overskud til at deltage aktivt i sin egen hverdag og sikre læring.
Der laves mad af sunde friske råvarer, gerne økologisk så vidt økonomien rækker. Vi har sølvmærket i økologi, hvilket betyder at min. 60% af vores madvarer er økologiske.
Den mad der serveres i Børnekæret følger sundheds- og fødevarestyrelsen anbefalinger.
De voksne er rollemodeller og spiser et pædagogiske måltid sammen med børnene.
Målsætning:
At vi i Børnekæret serverer en sund og varieret kost som kan danne grundlag for at børnene:
-
Er sunde og aktive.
-
Er oplagte og dermed har en bedre koncentrations- og indlæringsevne.
-
Får gode og sunde kostvaner.
-
Oplever ro, tryghed, socialt samvær og god bordskik ved måltiderne.
Børnene tilbydes/opfordres til at smage på den mad der serveres, hvis et barn ikke bryder sig om maden, tilbydes barnet at hente et stykke rugbrød med smør.
Der tages hensyn til hvis et barn har en lægeordineret diagnose for allergi, eller en religionstro hvor der ikke spises bestemte fødevarer.
Hvis vi skal på tur, vil der blive smurt madpakker der passer til turen.
I dagligdagen tilbydes følgende måltider:
Morgenmad bestående af:
Havregryn, havregrød, mælk eller vand.
Morgenmaden tilbydes fra 6.15 – 7.20.
Formiddagsmad:
Grønt og brød, dertil tilbydes der vand. Dette serveres ca. kl. 9.00.
Frokost:
Der tilbydes et sundt, varieret og sæsonpræget måltid, dertil drikkes vand – se menuplanen for en uge af gangen på opslag i gangen, samt på Aula.
Frokosten serveres ca. kl. 11.00.
Der vil blive serveret afvekslende varm og kold mad med udgangspunkt i fødevarestyrelsens anbefalinger for sammensætningen af ernæringsrigtig kost med udgangspunkt i de 8 kostråd, 3 gange rugbrød, 1 gang suppe/grød, 1 gang varm mad.
Eftermiddagsmad:
Tilbuddet variere, dog altid brød. Eftermiddagsmaden serveres ca. kl. 14.00
Fødselsdage:
Når fødselsdagen holdes i børnehaven:
Fødselsdagen fejres om formiddagen, barnet/familien medbringer en lille forfriskning de serverer i barnets gruppe.
Når fødselsdagen holdes hjemme, opfordrer til at der serveres sund mad. Hvis I ønsker at børnene skal have slik, skal det være i så små mængder at børnene kan spise det, mens vi er til fødselsdagen. Vi vil ikke have slik med tilbage til børnehaven.